 |
|
|
|
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for ITEO A/S
1. ANVENDELSE
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale.
2. PRODUKTINFORMATION OG PRISER
Oplysninger i produktinformation og prislister er kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser til dem.
Et tilbud afgivet af Iteo A/S er kun bindende for Iteo A/S, såfremt det accepteres af køber inden 14 dage efter, at tilbuddet er afgivet/fremsendt pr. post, fax eller e-mail til køber.
Alle priser er angivet excl. moms. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl samt eventuelle pris og valutastigninger. Montering er ikke inkluderet i de angivne priser.
3. KONSTRUKTIONSÆNDRINGER
Iteo A/S forbeholder sig ret til før levering uden forudgående meddelelse til køber at foretage sådanne ændringer i konstruktion, udførelse m.v., som Iteo A/S måtte finde nødvendige.
Sådanne ændringer giver kun køber ret til at hæve købet, såfremt køber kan bevise, at en bestemt konstruktion, udførelse el.lign. var en forudsætning for købet. Foretagne ændringer og heraf foranlediget ophævelse af købet, berettiger ikke køber til nogen skadeserstatning.
4. RISIKOENS OVERGANG
Medmindre andet er aftalt, anses leverancen solgt ab fabrik. Risikoen for varen overgår til køber ved afhentning hos Iteo A/S (herunder Iteo A/S’s lagerfaciliteter). Der kan mellem parterne indgås aftale om, at levering sker med fremmed fragtfører. Fragt- og ekspeditionsomkostningerne afholdes af køber.
5. LEVERING
Medmindre andet er skriftligt aftalt, er opgivne leveringstider efter bedste skøn.
Leveringsdato er den angivne dato for afsendelse fra Iteo A/S.
Kommer Iteo A/S til den opfattelse, at aftalt leveringstid ikke kan overholdes, eller at forsinkelse må anses for sandsynlig, vil køber modtage skriftlig meddelelse herom samt så vidt muligt tidspunktet, hvor levering påregnes at kunne finde sted.
Ser Iteo A/S sig ikke i stand til at levere det solgte i henhold til aftalt leveringstid eller i henhold til en ifølge forudgående punkt forlænget leveringstid, har køber ret til at hæve købet.
Iteo A/S’s ansvar for tab, køber måtte lide som følge af forsinkelse eller manglende levering kan aldrig overstige 10% af den del af den aftalte købesum, som dækker den del af materiellet for hvilken aftalen hæves. Skyldes forsinkelse fra Iteo A/S’s side omstændigheder ved force majeure giver dette ikke køber krav på erstatning, men alene ret til at hæve, i overensstemmelse med bestemmelserne herom nedenfor.
Den ovenfor anførte begrænsning i Iteo A/S’s ansvar gælder ikke, såfremt Iteo A/S har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Undlader køberen at modtage materiellet på den aftalte dag er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om levering af det pågældende materiel havde fundet sted. Iteo A/S skal sørge for, at materiellet opbevares for købers regning og risiko.
På køberens anmodning skal Iteo A/S forsikre materiellet for købers regning.
Iteo A/S kan skriftligt opfordre køberen til at modtage materiellet indenfor rimelig tid.
Undlader køberen at gøre dette indenfor det angivne tidsrum er Iteo A/S berettiget til, ved skriftlig meddelelse til køberen, at hæve aftalen for den leveringsklare del af materiellet, som på grund af køberens undladelse ikke bliver leveret. Iteo A/S har da ret til erstatning for den skade, som køberens misligholdelse har påført ham.
6. BETALING
Iteo A/S’s betalingsbetingelser er som anført på fakturaen. Opfyldelsesstedet for købers betalingsforpligtelse er Iteo A/S’s forretningssted.
Betaler køberen ikke til aftalt tid og skyldes forsinkelsen ikke Iteo A/S, er Iteo A/S berettiget til at beregne morarente fra forfaldsdagen med en rentesats svarende til 2% pr. påbegyndt måned.
7. EJENDOMSFORBEHOLD
Leverancen forbliver Iteo A/S ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud. Betaling ved check, veksel eller gældsbevis anses ikke som betaling, før fuld indfrielse endeligt har fundet sted.
8. ANSVAR FOR MANGLER
Iteo A/S påtager sig i en periode af 12 på hinanden følgende måneder efter levering til køber har fundet sted uden ugrundet ophold at foretage omlevering eller reparation efter eget valg, når der foreligger mangler ved leverancen, som skyldes konstruktion, materiale eller fremstilling.
Afhjælpningen omfatter ikke sådanne tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med Iteo A/S’s forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb, foretaget uden Iteo A/S’s skriftlige samtykke, eller ekstraordinære klimatiske påvirkninger.
Sliddele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Omkostninger ved montering og afmontering er
ikke omfattet af afhjælpningsretten.
Såfremt køber ønsker at reklamere over eventuelle mangler skal skriftlig reklamation fremsendes senest 8 dage efter modtagelse af leverancen.
Efter at Iteo A/S har modtaget reklamation om en mangel, som anses for omfattet af denne bestemmelse, vil Iteo A/S så vidt muligt uden forsinkelse afhjælpe manglen.
Kan køber selv udføre afhjælpningen på sin plads, er Iteo A/S’s afhjælpningsforpligtelse efter denne bestemmelse opfyldt ved fremsendelse af ny eller repareret del.
Eventuelle udgifter til montering eller afmontering af ny eller repareret del er Iteo A/S uvedkommende.
Såfremt Iteo A/S får mangelfulde leverancer eller dele tilbagesendt med henblik på omlevering eller reparation, skal køberen, medmindre andet er aftalt, bære omkostningerne og risikoen ved transporten.
Ved fremsendelse til køberen af leverancer eller dele i form af omlevering eller som reparerede dele, foregår transporten, medmindre andet er aftalt, for Iteo A/S’s regning og risiko.
Mangelfulde dele, som er ombyttet i henhold til foranstående skal stilles til Iteo A/S’s disposition.
Iteo A/S yder afhjælpningsret for dele af leverancen, som er udskiftet eller repareret på samme vilkår og under samme forudsætninger som for den oprindelige leverance. Iteo A/S’s afhjælpningsforpligtelse gælder dog ikke for nogen del af leverancen udover 2 år fra levering til køber.
Efter at risikoen for leverancen er gået over til køberen, har Iteo A/S intet ansvar for mangler udover de forpligtelser, der er fastsat ovenfor. Iteo A/S fraskriver sig således ansvaret for ethvert indirekte tab, som f.eks. driftstab eller tidstab, manglen måtte have forvoldt køber. Købers eventuelle erstatningskrav mod Iteo A/S kan aldrig overstige den aftalte købesum.
Såfremt Iteo A/S ikke inden rimelig tid opfylder sine forpligtelser i henhold til ovenstående kan køber skriftligt give Iteo A/S en sidste frist for opfyldelse. Er forpligtelserne ikke opfyldt inden udløbet af denne fastsatte frist kan køberen efter eget valg:
a) lade udføre de reparationer, som er nødvendige, og/eller få fremstillet nye dele for Iteo A/S’s
regning og risiko forudsat, at han gør dette på en fornuftig og rimelig måde
eller
b) kræve forholdsmæssigt afslag, dog højst 15% af den aftalte købesum.
Såfremt manglen er væsentlig, kan køberen i stedet hæve aftalen ved skriftlig meddelelse
til Iteo A/S. Køberen har også ret til således at hæve aftalen, såfremt manglen efter tiltag
som nævnt under a) fortsat er væsentlig. Køberen kan ved ophævelse kræve erstatning for
sit tab, dog højst 15% af den aftalte købesum.
Iteo A/S’s ansvar omfatter ikke mangler, forårsaget af materiale, som er tilvejebragt af køberen, eller af konstruktioner, der er foreskrevet eller specificeret af denne.
Iteo A/S’s reklamationsprocedurer er i øvrigt beskrevet på www.iteo.dk.
9. ANSVAR FOR LEVERANCENS SKADEFORVOLDELSE & PRODUKTANSVAR
Forvolder en leverance fra Iteo A/S skade, er Iteo A/S ansvarlig for personskade på betingelse af, at det dokumenteres, at skaden skyldes fejl og forsømmelse begået af Iteo A/S. Iteo A/S har intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom.
Iteo A/S har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, datatab, tabt fortjeneste eller noget andet indirekte tab.
I det omfang, Iteo A/S måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand er køber forpligtet til at holde Iteo A/S skadesløs i det omfang et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser.
Køber er pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav imod Iteo A/S i anledning af skade, som påstås forvoldt af en fejl ved en af Iteo A/S’s leverancer. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til ovenstående, skal denne part straks underrette den anden herom.
10. ANSVARSFRIHED - FORCE MAJEURE
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld.
Arbejdskonflikter, strejker, lock-out og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotage-handlinger, rekvirering, beslaglæggelse, valuta-restriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftmidler og mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Den part, som ønsker at påberåbe sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.
Begge parter er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden at hæve aftalen, når dens opfyldelse indenfor en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen i dette punkt nævnte omstændigheder.
11. AFGØRELSE AF TVISTER - VÆRNETING
Tvistigheder i anledning af aftalen og til denne tilføjede bestemmelser skal afgøres efter dansk rets regler og med Retten i Ringsted eller Østre Landsret som værneting.
|
|
|
 |